"Whitsun Morning" udbydes til salg

I den nye omfattende bog om Kjarvals kunst (Nesútgáfan Publishing, Reykjavík, 2005) beskrives et ukendt kubistisk maleri - "Whitsun Morning" - som udstilledes på Den Frie Udstilling i 1919 og på Charlottenborg i 1927. Bogens gengivelser af forarbejderne til værket og udstillingsetiketten på maleriets bagside bekræfter, at dette er det "forsvundne" værk. I et brev, skrevet i januar 1917, til vennen Einar Jónsson fortæller Kjarval, at han har malet tre billeder med guld og overvejer at forstørre ét til en meter - en oplysning som også passer på nærværende maleri. Kjarval var i disse år stærkt optaget af kubismen, som han så udfoldet hos de danske kolleger Jais Nielsen, Olaf Rude og William Scharff. Maleriet har været i den samme families eje siden 1919 og har ikke tidligere været udbudt til salg. Kjarval boede hos familien, mens han gik på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Kilde: Bruun Rasmussen's hjemmeside

Video Gallery

View more videos