Turné i forbindelse med fejringen af Jónas Hallgrímsson

Nordisk Informationskontor i Sønderjylland arrangerer i september 2007 en turné, hvor 200 året for Jónas Hallgrímssons fødsel markeres. Programmet er tilrettelagt i samarbejde med forfatter Bödvar Gudmundsson og Vibeke Nørgaard Nielsen, der vil indlede aftenerne med at fortælle om digterens liv og virke. Derefter er der koncert med de islandske sangere Kristjana Arngrímsdóttir og Kristján Eldjárn Hjartarson fra Nordisland. De introducerer sangene på dansk og deres fortolkning af Jónas Hallgrímssons digte er en ganske særlig smuk oplevelse.

Der er i alt tale om fire aftener i september fordelt på Viborg, Horsens, Randers og Kerteminde.
I Viborg og Horsens medvirker Bödvar Gudmundsson.
I Randers og Kerteminde medvirker Vibeke Nørgaard Nielsen.
Turnéen er i samarbejde med de lokale biblioteker og Foreningen Norden samt FOF (Randers)

Anette Jensen, Nordisk Informationskontor i Sønderjylland, www.nordisk-info.de

Turnéplan:
10. september 2007. Viborg, Sognegården ved Domkirken, kl. 19.30
11. september 2007. Horsens: Biblioteket, Tobaksgården 12, kl. 19.30
12. september 2007. Randers: FOF, J.V. Martins Plads 1, kl. 19.00
13. september 2007. Kerteminde: Johannes Larsen Museet, Møllebakken 14, kl. 19.30

Video Gallery

View more videos