Islandske heste i Byen 2005

Lær Island og den islandske hest bedre at kende på en helt unik oplevelsesdag i Byens centrum på den smukke Nordatlantens Brygge i København. Vi byder på ægte islandske heste, som de også så ud for 1.000 år siden, musik sang, film og spændende foredrag og fortællinger. Smag islandske specialiteter og få et godt rejsetilbud på rideferie i Danmark og Island. Se film med hestene ved store sportsbegivenheder NM, VM, Landsmót - nyd ridning i naturen, lyt og spørg om alt med de islandske heste. Se bøger, billeder, gaveideer og kunsthåndværk - og mød forfattere, foredragsholdere, trænere, avlere og ryttere, der allerede har gjort det til en livsindhold at eje en islandsk hest.

Stort program kl. 12.00 - 19.00

Programmet er stort og en hel række aktiviteter foregår samtidigt. Der er noget for børn, for kendere og for nysgerrige og mulighed for at vælge lige præcis det der er mest interessant. Sammensæt en personlige eftermiddag. Kom i god tid for der er begrænset antal pladser til foredrag. Tag børn, familie og venner med ! Tag tog, etro, bus, cykel eller et barn ved hånden. Parkeringspladsen på Nordatlantens Brygge vil blive brugt til at vise de islandske hestes specielle gangarter - tölt og flyvende pas. Og FRI ENTRÉ.

Heste og ryttere

De islandske heste vil blive vist tölt og flyvende pas i showet. Rytterne kommer fra lokalklubber på Sjælland - både helt unge fritidsryttere og nogle af Danmarks bedste konkurrenceryttere. Der vil også være rolige og tålmodige fritidsheste til at røre ved og få en træktur på. 16 islandske heste kommer ridende gennem København og vil vise et flot og tempofyldt islandshesteshow ved Nordatlantens Brygge. Se program www.islandshest.dk

Den islandske hest med de særlige gangarter

At ride islandske hest er et hverdagseventyr som strækker sig gennem tusind år. Der er omkring 225.000 islandske heste i verden, flest på Island, i Europa og resten i USA og Canada. I Danmark er ca. 18.000 islandske heste i Dansk Islandshesteforening med ca. 7.000 medlemmer. Tölt er en spændende brugsgangart, som alle islandske heste skal estre. Gangarten tölt er nem at genkende: Hestene går med stolt løftet hoved med fejende man, rytteren sidder ligt på hesten, halen har en flot bølgende bevægelse og benene flytter sig i en 4-takt, hvor der altid er mindst et ben i jorden. Tölt bruges på rideture, i terræn og i konkurrence, hvor den skal vises i flere hastigheder.
Islandske heste har foruden de 3 almindelige gangarter - også tölt og flyvende pas. Flyvende pas kræver en hest, med de specielle anlæg for væddeløb, samt en rytter, der forstår at ride en temperamentsfuld hest.

For hele familien - en livsstil

Den islandske hest er en ridehest med et ualmindeligt godt sind, en god vilje og meget nem ridehest. Den kan nvendes til alle former for ridning: fra skovture og familieridning til distanceridt og konkurrenceridning. Den islandske hest er en ridehest for voksne, som ved god træning nemt kan rides af børn. Dansk Islandshesteforening har et stort netværk med over 50 lokalklubber.

Video Gallery

View more videos