Island spiller en stor rolle på CPH PIX festivalen i år


 

CPH PIX er lige om hjørnet, og er klar med et program på over 200 film og events. Igen i år går en Islandsk bølge igennem festivalen og de københavnske biografer og venues overtages af islændingenes drømmende univers. Nedenunder kan der læses beskrivelse af det som tilbydes fra CPH PIX hjemmeside. 

Múm + Menschen am Sonntag

De islandske darlings i bandet Múm giver årets stumfilmskoncert på CPH PIX. Fredag den 28. oktober indtager det eklektiske orkester Dagmar Teatret og opfører nykomponeret livemusik til den umanerligt søde, tyske 'Menschen am Sonntag' – hvis du skal se én stumfilm i år, så må du bare se denne!
Arrangementet præsenteres i samarbejde med Gong Tomorrow, Wilhelm Hansen Fonden, Goethe-Institut Dänemark & UM:LAUT.
Facebook event

The Show of Shows



Hør den enestående dobbelt Oscar-nominerede og Golden Globe-vindende islandske komponist Jóhann Jóhannsson live på Bremen Teater. D. 31. oktober i Empire Bio kan du se den charmerende og dybt underholdende arkiv- og musikfilm af PIX's tidligere publikumsvinder Benedikt Erlingsson - og mød komponist Hilmar Örn Hilmarsson, som efterhånden er en legende indenfor nordisk filmkomposition, og som har komponeret dette nye værk sammen med bandet Sígur Rós.
Instruktør Erlingsson introducerer, og efter filmen kan du møde den efterhånden legendariske komponist Hilmarsson i samtale om hans arbejde med filmmaterialet, med Sigur Rós og ikke mindst om en imponerende karriere inden for komposition, der tæller mere end 50 filmscores. Præsenteres i samarbejde med Rytmisk Center og Icelandair. Efter talk'en serverer Den islandske ambassade et glas vin.
Facebook event


Heartstone

To bedste venners knyttede bånd slides til en tynd tråd i Gudmundur A. Gudmundssons prisvindende, personlige og dybtfølte historie om barndommens sidste sommer i en islandsk bygd. En af de fineste debutfilm vulkanøen i nord har spyttet ud siden, ja, Runár Runárssons 'Volcano'.
Gudmundur A. Gudmundsson pæsenterer selv filmen d. 29/10 i Empire, hvor Islands Ambassade byder på et glas vin
Læs mere og køb din billet her
 


Bio i Badet

Hop med i baljen, når vi i samarbejde med Sundby Bad dykker ned i en af årets absolut sødeste og komiske kærlighedsfilm fra den kommunale svømmehal. 'The Together Project', der desværre blev fransk-islandske Solveig Anspachs sidste, er en vellykket hyldest til den quirky kærlighed.
Facebook event


Jóhann Jóhannsson

Hør den enestående dobbelt Oscar-nominerede og Golden Globe-vindende islandske komponist Jóhann Jóhannsson live på Bremen Teater. Komponisten til film som ‘Sicario’, ‘The Theory of Everything’ og den kommende ‘Blade Runner II’ spiller live med strygerkvartet i forlængelse af festivalen.
Facebook event

CPH PIX 2016 finder sted i København 27. oktober-9. november

CPH PIX er Danmarks største spillefilmfestival. Hvert år sætter vi en ære i at vise publikum 200 af de bedste, modigste og mest øjenåbnende film fra hele verden, og vi hylder nye talenter med prisen 'New Talent Grand PIX' og 10.000 Euro, som uddeles til en debuterende filmskaber. Festivalens skole- og familieprogram, BUSTER, udkommer samtidig med resten af festivalen og leverer kvalitetsfilm med både horisont og humor til børn i alle aldre.


Se vores fulde festivalprogram på www.cphpix.dk

 

Video Gallery

View more videos