Ingen fare for finansiel krise i Island

Dagbladet Börsen: Det bratte fald i værdien af den islandske krone ryster hverken Nationalbanken eller de islandske investorer, der er mest aggressive i Danmark. Islands nationalbankdirektør og fhv. statsminister David Oddsson siger til dagbladet Børsen, at der ikke er fare for en finansiel krise i Island. Han indrømmer, at underskuddet på handelsbalancen var ret tort i fjor, men påpeger, at næsten halvdelen kan forklares med store udenlandske investeringer inden for aluminiumindustrien.

Stor tilpasningsevne
»Islandsk økonomi er kendetegnet af stor tilpasningsevne, noget som bl.a. viste sig i økonomiens hurtige tilpasning efter det store opsving omkring det sidste århundredskifte, « siger han. Når det kommer til bankerne, understreger David Oddsson, at de har leveret store overskud, og at deres egenkapitalsituation er solid. »Igennem deres investeringer i udlandet har de fordelt driftsmæssige risici. Det er dog vigtigt, at deres udvidelse af udlån tager af. Men den kan delvis forklares med lånetilførsel fra den offentlige huslånefond til private banker,« siger han. På Island kunne man i går ånde lettet op, for aktiekurserne rettede sig efter to dages rutsjetur. FL Group, der har markeret sig kraftigt i Danmark, steg omkring 4 pct. og indhentede dermed halvdelen af det tabte.

Styrkelse af investeringerne i Danmark
Storaktionær og adm. direktør Hannes Smarason ser nærmest det islandske kronefald som en styrkelse af investeringerne i Danmark. »Mange havde ventet, at kronekursen vil falde ? og det er faktisk en af grundene til, at vi har investeret I Danmark. Hvis den islandske krone falder i værdi, vil værdien af vores investeringer I Danmark stige, så relativt har udviklingen været god for os,« siger han til Børsen. For få dage siden brugte FL Group 1,2 mia. kr. på at købe betydelige aktieposter i B&O og Royal Unibrew. Og ved årsskiftet købte den islandske storinvestor lavprisflyoperatøren Sterling for 1,5 mia. kr. Grundlæggende er Smârason dog godt tilfreds med, at den islandske krone og ikke mindst landets aktiemarked atter steg. FL Group er afhængig af udviklingen i Island, fordi koncernen blandt andet har større aktieposter i Landsbanki Island og Kaupthing Bank og samtidig er på vej med en børsnotering af luftfartsselskabet Icelandair. »Aktiemarkedet er faldet lidt tilbage, men Island har stadig en relativt stærk økonomi, og vi har stadig meget støtte fra aktiemarkedet,« siger Hannes Smârason.

Inge bekymringer hos Baugur-gruppen
Baugur-gruppen mener sig også uberørt af de kraftige udsving i kronen. »Det har ikke haft betydning for os. Vi investerer i Danmark i danske kroner og undgår derfor en skadelig virkning,« siger Baugurs nordiske direktør Skarphedinn Berg Steinarsson. Den islandske aviskoncern Dagsbrún kører også ufortrødent videre med sit avisprojekt i Danmark.

Video Gallery

View more videos