Fokus på islandsk film

Copenhagen International Film Festival løber af stabelen fra 20.-30. september. På festivalen vises der tre islandske film, hvoraf én er i den officielle konkurrence og de to andre bliver fremhævet ved en særlig islandsk aften i Empire Bio den 26. september.

Children (Börn) (I hovedkonkurrencen)
Ragnar Bragason vender vrangen ud på det islandske samfund. I et raffineret sort-hvidt multiplot-drama. Hvor mennesker tæt på samfundets bund kæmper mod dagliglivets problemer. Den intime relation mellem børn og forældre dissekeres i al sin afmægtige og omklamrende virkelighed gennem fire personers meget forskellige historier. Filmen er blevet til som et kollektivt projekt for den kreative og prisbelønnede teatergruppe Vesturport. Med Mike Leigh-metoder har de improviseret sig ind på livet af karaktererne. Petur Ben står bag soundtracket.

25/9 Gloria - 21.30 (Instruktøren Ragnar Bragason vil introducere filmen og bagefter svare på spørgsmål fra salen.)
28/9 Dagmar - 16.30
30/9 Dagmar - 14.15

Parents (Foreldrar)
I Parents kommer vi ind på livet af tre forældre i Reykjavik, der hver især slås med at tackle det at få eller have børn. Det er genkendeligt og gribende med den sort/hvide skildring af hverdagens strabadser, og det er samtidig dramatisk og sjovt, når de vidt forskellige temperamenter efterhånden støder sammen og folder sig ud.

26/9 Empire Bio - 17.30 (Instruktøren Ragnar Bragason vil introducere filmen og bagefter svare på spørgsmål fra salen.)
29/9 Gloria - 14.30 (Skuespillerne Gisli Ôrn Gardsson (Shooting Star, Berlin 2007) og Nina Dögg Filipursdottir introducerer filmen.)

Jar City (Mýrin)
Der er noget rivende galt på Island. Hvad der lader til at være en efterforskning på et almindeligt, om end makabert mord, åbner for en række betændte løgne, som på tværs af 30 år binder flere generationer sammen. Mens en fårehovedspisende enspænder af en kriminalinspektør graver i mørke familiehemmeligheder, søger en desperat far svar på sin datters uforklarlige og dødelige hjernelidelse. Og undervejs væves de to spor sammen til en hæsblæsende dyster thriller. Filmen er baseret på en bestseller af Arnaldur Indridasson og har sat publikumrekord i Island.

26/9 Empire Bio - 20.00
28/9 Palads - 21.30

-----------------------------------------------------------------------------

Islandsk aften onsdag den 26. september i Empire Bio

Kl. 17.30 Parents (drinks efter filmen)
Kl. 20.00 Jar City (DJs og drinks efter filmen)


www.copenhagenfilmfestival.com


Video Gallery

View more videos