Den islandske Tegnebog

I anledning af 100 året for Islands selvstændighed, udstiller
Nordatlantisk Hus kopier af tegninger fra Den islandske Tegnebog.

Den 30. november 1918 anerkendte Kong Christian X Island som en
suveræn stat og den 1. december samme år, blev suveræniteten
vedtaget af det islandske Alting.

Den islandske Tegnebog er et manuskript, der er opbevaret på Árni
Magnússon Instituttet for islandske studier i Reykjavik. Denne bog
er unik i samlingen af islandske middelalderhåndskrifter og er en af
tre dusin bevarede modelbøger i Vesteuropa. Bogen har en
international relevans og værdi som en kultur artefakt, på grund af
sjældenheden af sammenlignelige håndskrifter.

Den middelalderlige Tegnebog præsenterede temaer og former i
overensstemmelse med traditionerne. For kunstnere, var
modelbogen lige så nødvendigt et værktøj som pensel og maling.
Tegningerne havde til formål at være model til forskellige
kunstformer, primært med kristne temaer. Modellerne i den
islandske tegnebog belyser den kristne ikonografi fra middelalderen
og den islandske kulturarv. De blev skabt af fire ukendte kunstnere i
perioden fra 1330 – 1500. Bogen opstod i flere trin og der udviklede
sig over tid.

Udstillingen indeholder mange forstørrede kopier af modellerne fra
Tegnebogen, modellernes ikonografi, udviklinger og stilistiske
detaljer bliver forklaret med en lille tekst.

Den islandske ambassadør, Benedikt Jónsson, åbner udstillingen,
der er en del af en række udstillinger, der markerer 100 års
jubilæet for selvstændigt Island.

 

Video Gallery

View more videos