Den islandske forretningsmodel

Island vækker for tiden stor interesse i den danske finansverden. Den opfattelse bekræftes af fremmødet til arrangementet "Den islandske forretningsmodel" organiseret af Den Danske Finans Analytikeres Forening den 28. februar. Over 100 danske analytikere og finansspecialister mødte op for at høre til Skarphedinn Berg Steinarsson, direktør hos Baugur Group, Yngi Ørn Kristinsson, direktør hos Landsbankinn og Jesper Damborg fra det dansk-islandske konsortium, Property Group, tale om den islandske måde at drive forretning og om den islandske ekspansion.

Hvor kommer pengene fra?
Spørgsmålet om hvor de islandske penge stammer fra er et af det oftest stillede spørgsmål hos danske journalister og finansfolk. Det var Yngvi Ørn Kristinsson, direktør hos Landsbanki Island, som fik den opgave at svare på spørgsmålet og forklare lidt mere om baggrunden for den islandske ekspansion. Kristinsson belyste hvordan nogle vigtige institutionelle og strukturelle ændringer, såsom kvotasystemet indenfor fiskeriet, privatisering af statsejede virksomheder og nogle vellykkede foretagende i udlandet havde bidraget til at skabe store formuer i den islandske økonomi. Derudover medvirkede liberaliseringen af det islandske finansielle system til og dannelsen af et aktiv aktie- og obligationsmarked til at overføre denne formue videre ud i de forskellige sektorer i det islandske erhvervsliv. Kristinsson fortalte også hvordan det lille islandske marked  begrænsede vækstmulighederne for islandske virksomheder. Det betød at virksomhederne blev nød til at søge til udlandet for at vokse yderligere. Derudover har de islandske pensionssystemi, ifg. Kristinsson, også haft en stor betydning for den islandske ekspansion idet de islandske pensionsfonde udgør i dag omkring 120% af Islands BNP. Han omtalte også danske avisers bekymringer vedrørende krydsejerskab blandt islandske virksomheder og banker. Ifølge en undersøgelse Landsbanki har lavet er krydsejerskab i Island ikke et stort problem. Ganske få større investorer har interesser i flere end et af de børsnoterede selskaber i Island. I de få tilfælde hvor der er findes væsentligt krydsejerskab eksisterer der viden og information om det i det offentlige domæne.

"Keep it simple"
Skarphedinn Berg Steinarsson hos Baugur Group fortalte kort om hvordan Baugur voksede fra at være en lille discount butik i et industrikvarter i Reykjavik til en international investerings- og detailkoncern, med over 28 virksomheder, 3500 butikker, 62.000 ansatte og omsætning på over 94 mia. DKK. Ifølge Steinarsson har filosofien bag Baugur Gruppens succes været enkelhed eller "keep it simple". Virksomhedsstrukturen er enkel, idet at man kun har tre divisioner, Nordic investments, UK Investments og Finance. Den røde tråd ifg. Steinarsson er at reducere al kompleksitet når det gælder administration, men uden at miste overblikket. Nøglen til det er et effektivt og standardiseret rapporteringssystem, hvor virksomhederne indenfor gruppen rapporterer jævnligt til moderselskabet om omsætningen og andre nøgletal, noget som man hos Baugur Gruppen kalder "one-page management". Derudover lægges der vægt på at operere på de mindre markeder hvor beslutningsprocessen er hurtig og effektiv. Direktøren fortalte endvidere om købet af Magasin og delte sine fremtidsperspektiver om Baugur Groups aktiviteter i Danmark. Ifølge dem kan man godt forvente endnu flere opkøb og investeringer i Danmark.

Et vellykket arrangement
Efter mødet inviterede Islands ambassadør deltagerne til en reception på ambassaden. "Det var et særdeles vellykket arrangement" siger ambassadør Svavar Gestsson. "Det er meget vigtigt for os at være i dialog med de mennesker som arbejder i den danske finansverden. Det giver os mulighed til at kommunikere direkte med dem og oplyse dem om hvordan tingene for alvor hænger sammen. Det er især vigtigt set i lyset af den journalistik som praktiseres af enkelte aviser i Danmark".

Video Gallery

View more videos