Den islandske finansverden kritiserer Danske Banks analyse

De islandske banker forholder sig meget kritiske til Danske Banks analyse om Islands økonomiske tilstand. De tre største banker i Island, KB Banki, Glitnir, og Landsbanki retter kritik mod analysens indhold og hævder at den er fyldt med talrige unøjagtigheder og fejl. Udtalelser fra det islandske finansministerium og direktøren for Islands Nationalbank er i overensstemmelse med de tre bankers kritik.

Efterfølgende nogle uddrag fra bankernes reaktioner som er blevet offentliggjort i islandske medier og bankernes egne nyhedsbrev (se vedhæftede dokumenter).

Islands Finansministerium: Weekly Web Release 23.03.2006
”Angående Danske Banks udsagn om den islandske økonomi, skal det fremhæves at bankens analytikere ikke har ekspertviden om den islandske økonomi og det forklarer muligvis faktuelle og analytiske fejltagelser der fremkommer i rapporten.”

”Der bliver fremhævet at handelsunderskuddet var 20 % af bruttonationalproduktet i sidste kvarter 2005, men iflg. de nyeste tal var handelsunderskuddet omkring 16,5 % af BNP for hele året”.

”I rapporten tales der om at stigende lønudvikling er årsagen til stigende inflation i de sidste måneder. Dette er forkert. Inflationens forklares først og fremmest af en systematisk forandring inden for finansiering af private boliger i 2004. Men denne forandring var grunden til en periodisk stigning i boligpriserne i Island. Denne prisstigning er reduceret fra midten af år 2005 og man forudser at denne udvikling vil fortsætte i 2006. Endvidere har købekraft i Island vokset i forhold til den kraftige vækst i arbejdskraftens produktivitet, som tyder på at det er tale om en bæredygtig udvikling”.

Se ministeriets analyse her.

KB Banki: Asgeir Jonsson, cheføkonom
”I analysen påstår [Danske Bank] at hver eneste konjunkturforløb i Island er endt med en hård landing; dette er ikke korrekt idet den økonomiske vækst var +4,3 % i 1999 og -1,0 % i 2002”.

”Man kan ikke trække en parallel til kriserne i Tyrkiet og i Thailand i hhv. 2001 og 1997, idet den islandske krone er en frit flydende valuta og i Island har man ikke i stort omfang benyttet udenlandsk lånekapital til at finansiere boligkøb, som man gjorde i Thailand og Tyrkiet”.

”Hvis inflationen justeres for stigning i boligpriser bliver det harmoniserende inflationstal + 1,3 % årligt. Og det kan ikke kaldes for svimlende inflation”.

Se Kaupthings kommentar her.

Glitnir: Comments on the Report ”Iceland Geyser Crises” 22.03.06
”Danske Banks bekymringer vedrørende forværret kvalitet af de islandske bankers låneportefølje i tilfælde af en betydelig devaluering af den islandske krone, fejler på at tage højde for at største del af disse lån er for udenlandske investeringer i udlandet derfor upåvirket af ændringer af den islandske krone”.

”Også, Danske Banks påstand om at størrelsen af husholdningernes boliglån er blevet problematiske for bankerne, undlader at tage højde for den offentlige Boligfonds del af disse typer udlån (over 40 %). Boligfonden er, selvfølgelig, statsgaranteret. Pensionsfondernes andel i disse typer udlån er om 11 %, bankernes andel er under 50 % af den totale boliglånemarked i Island”.

”Danske Banks analyse præsenterer et meget dystert syn på Islands økonomi, indeholder adskillige fejl og mangler, formoder ”worst-case scenario” og prognosen om en finansiel krise og økonomisk tilbagegang er højst usandsynlig, selvom der tages højde for analysens forudsætninger”.

Se Glitnis kommentar her.

Landsbanki Islands: Insight – Is somthing rotten in the State of Iceland 22.03.06
”Danske Bank forudser en økonomisk tilbagegang på 5-10 % i Island i årene 2006-2007. Hvis det er tilfældet ville der være tale om den største økonomiske nedtur som man har oplevet fra 1968 i Island, når sildefiskeriet svigtede”. Hverken IMF, OECD eller Islands Nationalbanks økonomiske prognoser formoder at det vil være tale om økonomisk tilbagegang de kommende år. Alle disse prognoser tager højde for at de aktuelle storindustrielle investeringer i Island er ved at være færdige, men tager også hensyn til en række private og offentlige investeringer som er blevet udskudt. Der i blandt nogle nye storindustrielle investeringer”.

”I deres kildeangivelse til offentlige og udenlandske organisationer og kreditvurderingsvirksomheder anvender Danske Bank en meget ensidig metode og bevidst undgår de kilder som går på sned ved den historie Danske bank vil frembringe”.

Se Landsbankins kommentar her.

Video Gallery

View more videos