Bedstemor Huldas bibliotek - ny børnebog af Thórarinn Leifsson udkommer d, 7. oktober 2010
Albertina bor i en underlig verden. Der findes ingen bøger mere, og i skolen lærer hun kun om lån og renter. Internettet blev forbudt længe før hun blev født, og den frygtelige Guldbank er ved at tilrane sig magten over alt og alle. Og så begynder de voksne at forsvinde. Men en dag dukker den mystiske troldkvinde Hulda op. Hun har et kæmpe bibliotek – og en masse farlig viden. Intet bliver som før.
Med Bedstemor Huldas bibliotek har Thórarinn Leifsson igen be-gået en morsom, vanvittig, spændende og vedkommende historie. Science-fiction for børn, fra en måske ikke så fjern fremtid, hvor alle værdier er ofret på vækstens og forbrugerismens alter.
Bogen udkom sidste år i Island og fik strålende anmeldelser. Den blev en af julens bestsellere og fik tidligere i år tildelt Reykjaviks Børne-bogspris 2010.
________________________________________________________________________________________________________________________
Islandske Thórarinn Leifsson (f. 1966) fik sit store gennembrud med Fars store hemmelighed, som indtil videre er udkommet i Finland, Tyskland og Danmark, hvor pressen bl.a. kaldte den en syret knaldperle ? vild og klog (Politiken) og en utrolig morsom og grotesk historie (Troldspejlet).
Læs mere om Thórarinn Leifsson på www.totil.com. E-mail: totil@totil.com.
Book interview med forfatteren, der gæster Danmark 5. til 8. oktober. (Han taler dansk J) . Kontakt: Hugin Eide, Forlaget Torgard, email: hugin@forlagettorgard.dk
Bedstemors Huldas bibliotek kan rekvireres til anmeldelse. Send en email til forlaget.
Billeder til download findes på: www.forlagettorgard.dk/press.html
Bogfakta:
Thórarinn Leifsson: Bedstemor Huldas bibliotek. Illustreret af forfatteren. På dansk ved Birgir Thor Møller. 217 sider, indbundet. 199, 00 kr. Udkommer: 7. okt. 2010.
Invitation til udgivelsesreception – for alle:
Forfatteren præsenterer bogen på udgivelsesdagen torsdag d. 7. okt. 2010, kl. 16 i Løve's Bogcafe, Toves Galleri/Vesterbro Passage, Vesterbrog. 97 B, Kbh. V. ? Arrangementet er åbent for alle – og bogen fås med 25 % rabat.
Samme dag læser han op i LiteraturHaus, Møllegade 7 på Nørrebro, den 7. okt. kl. 20.


