27.07.2010

Anders Berndtsson ny direktør for Nordatlantens Brygge

Den 1. august tiltræder Anders Berndtsson stillingen som direktør for kulturinstitutionen Nordatlantens Brygge i København. Anders Berndtsson (1971), der er født og opvokset på Ålandsøerne, er skuespilleruddannet ved Tukak-teateret i Danmark og Silamiut i Nuuk og akademi-merkonom fra Århus Købmandsskole. Anders Berndtsson, der bosætter sig i København med sin familie, har et omfattende nordisk og internationalt kulturelt netværk og kendskab til nordisk kunst og kultur.

Anders Berndtsson kommer fra stillingen som direktør for Nordens Institut i Grønland/NAPA, en institution under Nordisk Ministerråd, der har til huse i Grønlands kulturhus Katuaq i Nuuk. Her har han de seneste 8 år bl.a. stået for udvikling og produktion af en række markante kulturelle projekter, der har haft til hensigt at promovere grønlandsk kunst og kultur såvel nationalt som internationalt. Herunder danseforestillingen Polaroid, instrueret af norske Jo Strømgren, som turnerede i 12 lande. Her i blandt også i Københavns Opera, hvilket var dansk-grønlandsk kulturhistorie, da det var første gang, der blev opført et grønlandsk gæstespil på den danske nationalscene.





Inspired by Iceland