Ólafur Elíasson í Svarta Demantinum

Einn fremsti listamaður okkar, Ólafur Elíasson, kemur fram á umræðukvöldi í Svarta demantinum þann 5. apríl næstkomandi. Umræðuefnið verður framlag lista til umhverfisverndar, en Ólafur mun ræða við Paul Holdengräber, þekktan spyril og framkvæmdastjóra New York Public Library’s LIVE stage. 

Kaupa má miða á viðburðinn á heimasíðu Svarta Demantsins, en þar er textinn hér að neðan tekinn. 

http://www.kb.dk/da/dia/ord/2017/170405_eliasson.html

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Temperaturen stiger og isen i Arktis smelter – har kunsten en rolle at spille? Den verdensberømte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson giver sit bud i samtale med den anerkendte interviewer og kurator Paul Holdengräber fra New York Public Library. Første arrangement i det internationale biblioteksprojekt Arctic Imagination.

Olafur Eliasson bryder rum og skala, når han forener elementer af natur og eksisterende arkitektur i sin spektakulære kunst. Og med klima som rekvisit kræver Eliassons afvigende rumkonstruktioner, at publikum sanser og orienterer sig på ny – og indirekte engagere sig i en større debat.

Efter sin uddannelse fra det Kongelige Danske Kunstakademi (1989-1995) tog Eliassons kunstneriske vision hurtigt form. Samme år han færdiguddannede sig, grundlagde han det Berlin-funderede kunstnerkollektiv Studio Olafur Eliasson, der i dag omfatter cirka halvfems håndværkere, specialiserede teknikere, arkitekter, arkivarer, administratorer, programmører, kunsthistorikere og kokke.

Eliassons kunst er siden 1990'erne i stigende grad blevet politisk drevet. Lektor ved Kunst- og Kulturvidenskab Maria Fabricius Hansen udtaler til kulturmagasinet diamanten: "Eliasson var mere konventionel billedkunstner i begyndelsen og er blevet mere samfundsengageret. Og nu har jeg fornemmelse af, at hans traditionelle kunstneriske virksomhed kun er en anledning for ham til gøre noget, der betydet noget samfundsmæssigt i forhold til klima etc."

Klimaspørgsmålet som gennemgående tråd i Eliassons kunst er ikke til at forbigå. Blandt hans mest bemærkelsesværdige internationale udstillinger er The weather project (2003) i Tate Modern's Turbine Hall i London, Riverbed (2004) på Louisiana i Danmark og Verklighetsmaskiner (2015) på Moderna Museet i Stockholm.

Men Eliasson har også ladet sine omfattende projekter i det offentlige rum konfrontere publikum yderligere. Green River blev udført i forskellige byer mellem 1998 og 2001, og The New York City Waterfalls blev installeret på Manhattans og Brooklyns kystlinjer i løbet af sommeren 2008, mens Ice Watch bragte smeltende isbjerge fra Grønland til København i 2014 og til Paris i anledning af COP21-klimakonferencen i 2015.

Den internationale, kunstneriske brainstorm Arctic Imagination danner rammen om Olafur Eliassons besøg på Den Sorte Diamant. I samtale med Paul Holdengräber, der er kurator og interviewer for New York Public Library LIVE, vil Eliasson tale om sin kunstneriske vision og sine installationers debatskabende funktion i forhold til den smeltende is og de stigende temperaturer i Arktis.

Arctic Imagination er et samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek, New York Public Library, Najsonalbiblioteket i Oslo, Kungliga Biblioteket i Stockholm, Stockholms Stadsbibliotekt, Landsbiblioteket i Nuuk og Det Danske Generalkonsulatet i New York.

Billetter kan købes på Den Sorte Diamants hjemmeside: http://www.kb.dk/da/dia/ord/2017/170405_eliasson.html

 

Video Gallery

View more videos